Aalborg Lufthavn næstbedst til kunder
Aalborg Lufthavn er landet på en sikker og flot andenplads i Customer Centric undersøgelsen, der rangerer 228 af landets største virksomheder i at give kunderne den bedste oplevelse.
Den nordjyske lufthavn skriver således i en pressemeddelelse:
”Tak for anerkendelsen
Aalborg Lufthavn er stolte over at have fået 2. pladsen i undersøgelsen, som er en analyse, der afdækker, hvem i Danmark der formår at give kunderne den bedste oplevelse, samt sætter tal på kunde-loyalitet.
Aalborg Lufthavn sætter en stor dyd i, at alle medarbejdere gør deres yderste for, at kunderne får den bedst mulige oplevelse, når de rejser fra Aalborg Lufthavn.
Denne hæder er derfor med til at give Aalborg Lufthavns medarbejdere et stort skulderklap, og viser, at medarbejderne må gøre noget rigtig, da lufthavnen er dén virksomhed i Danmark, som har analysens højeste loyalitetsscore.
Ikke nok med 2. pladsen i den samlede score, så ligger Aalborg Lufthavn nr. 1 i branchen ’Rejse og Ferie’, som er en kategori bestående af 22 virksomheder.
Uden jer var det ikke muligt. Derfor en stor tak for jeres anerkendelse.”
Med et enkelt point foran Aalborg Lufthavn blev Georg Jensen Damask kåret som vinder af undersøgelsen. /
anga