23948sdkhjf

NLA: Ny transportkommissær med erfaring og realisme

Maroš Šefčovič, fra Slovakiet er navnet på den ny kommissær for transport i EU-Kommissionen – udpeget af den nye formand Jean-Claude Juncker og ansvarlig i den tidligere EU-Kommission for det administrative område.

Maroš Šefčovič, fra Slovakiet er navnet på den ny kommissær for transport i EU-Kommissionen – udpeget af den nye formand Jean-Claude Juncker og ansvarlig i den tidligere EU-Kommission for det administrative område.



Han har en akademisk uddannelse som økonom fra universitetet i Bratislava, har en Ph.d. i international og europæisk jura fra samme sted – og har i øvrigt studeret både i Frankrig, USA, Afrika, Østrig og Israel.

Den ny transportkommissærs karriere har i mange år været som embedsmand i den slovakiske administration både på ambassadørposter rundt om i verden og som Slovakiets stedfortræder på embedsmandsplan i EU og NATO og senere som direktør i det slovenske Udenrigsministerium. Siden 2004 har han været ambassadør på den slovakiske ambassade i Bruxelles. Politisk tilhører Maroš Šefčovič den socialistiske fløj.

Velkommen

Formand for Nordic Logistics Association (NLA) Erik Østergaard byder den ny kommissær velkommen:

-Jeg forholder mig positivt til valget af kommissær. Det er en mand med administrativ erfaring, kendskab til EU og Kommissionen – og med holdninger, som bør være mere realistiske end den nuværende kommissærs meget liberale tilgang, siger NLA-formanden og tilføjer:

-Hans baggrund fra Bruxelles gør, at han i det mindste har siddet og lyttet til nordiske synspunkter på et mere teknisk niveau og bør derfor have en vis erfaring til vores fordel. Hertil kommer, at han i kraft af sit politiske ståsted kan have bedre forståelse for synspunkterne i den stærkt konkurrenceudsatte del af EU-landene i Vest, når det gælder cabotagekørsel, og kamp på arbitrage, løndumping og deciderede lovovertrædelser for at være med på markedet. Vi har derfor en forventning om, at den nye kommissær lige smider en pausebrik på bordet i hele snakken om at få gjort endeligt op med landenes erhvervsmæssige og sociale roller i fællesskabet her og nu i en jagt på liberaliseringen.

Den danske kommissær Margrethe Vestager blev ansvarlig for hele konkurrenceområdet. Erik Østergaard mener, at dette kan blive relevant for NLA i sager om finansiering af infrastruktur og konkurrenceeffekten af denne finansiering.

Tråde til NLA

Og så er den nye, svenske kommissær Cecilia Malmström blevet ansvarlig for handelsområdet. En stor og vigtig post, som er vigtig især for de maritime interesser og for udvikling af transport generelt som en konsekvens af øget handel. Også her forudser Østergaard, at der kan være tråde til NLA samarbejdet.

NLA skal på et styrelsesmøde den 15. september godkende en plan for indsatsen i den nye kommissions regeringsperiode de næste 5 år.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062