2M i kritisk fase
Topfolk fra Maersk Line og MSC, der har indgået skibsdelingsaftalen kaldet 2M, skulle angiveligt være på vej til USA til et hastemøde med de amerikanske søfartsmyndigheder, Federal Maritime Commission.
Normalt er der en sagsbehandlingstid på 45 dage, men i tilfældet med 2M vurderer de amerikanske myndigheder åbenbart, at der er behov for at indsamle mere information, og en godkendelse kan derfor blive forsinket i flere uger, skriver epn.dk.
Nu håber de to rederier, at det hjælper, hvis de tager et møde med de amerikanske myndigheder for at høre, hvilke spørgsmål myndighederne måtte have.
De to rederiers skibsdelingsaftale omfatter 185 skibe på 21 ruter med en samlet kapacitet på 2,1 millioner TEU. Kilder vurderer, at netop størrelsen på skibsdelingsaftalen gør, at de amerikanske myndigheder sandsynligvis vil stille ekstra betingelser.
/mb