23948sdkhjf

Volvo: OK-chauffør vinder Fuel Challenge

Efter 20 ugers konkurrence, hvor professionelle lastbilchauffører har dystet om at køre mest brændstoføkonomisk, kårer Volvo Trucks Danmark Jørgen Aalbæk Hansen som Drivers’ Fuel Challenge vinder 2014.

Efter 20 ugers konkurrence, hvor professionelle lastbilchauffører har dystet om at køre mest brændstoføkonomisk, kårer Volvo Trucks Danmark Jørgen Aalbæk Hansen som Drivers’ Fuel Challenge vinder 2014.



Chaufføren kører dermed videre til verdensfinalen i Gøteborg senere i september.

Siden 1. april har fem nye Volvo FH og FM kørt rundt i landet i forbindelse med Volvos konkurrence Drivers’ Fuel Challenge.

Her har de erstattet lastbiler i normal drift i en uge ad gangen, hvor chaufføren så, med løbende rådgivning fra den lokale Fuel Advisor, har fokuseret på at gøre deres kørsel mest mulig så brændstoføkonomisk.

I forgårs blev det så tid til at afgøre dysten ved en storstilet finale for de ni bedste chauffører på Ring Knutstorp i Sverige. Deltagerne kørte to runder på den knap 2,1 kilometer lange bane på højst ni minutter.

Kørslen blev overvåget af Volvos flådestyringssystem Dynafleet, som beregnede brændstofforbruget helt ned til to decimaler.

Vinderen Jørgen Aalbæk Hansen, der arbejder hos OK i Fredericia, kørte distancen på 8:58 minutter med et forbrug på kun 1,32 liter diesel.

Han udtalte efter konkurrencen:

- Nu blev jeg jo nummer to i konkurrencen forrige år, så jeg har virkelig set frem til at få revanche. Det var en tæt konkurrence, men jeg tror, jeg fik sejren i dag, fordi jeg har rutinen og erfaringen med at køre brændstoføkonomisk hver dag.

På 2. og 3. pladsen kom Jørgen Hemmingsen, Jørgen Hemmingsen Transport, og Karsten Gadebjerg Jensen, Davidsen Tømmerhandel.

Verdensfinale

I verdensfinalen 19. september mødes 23 chauffører fra 23 lande i Gøteborg i kampen om at blive kåret til verdens mest brændstoføkonomiske chauffør.

Ud over æren får vinderen valget mellem en eksklusiv rejse til en af Volvo Ocean Race stoppene, en Volvo World Golf Challenge destination eller et ishotel i det nordlige Sverige.

Forbedring på 18 procent

Drivers’ Fuel Challenge 2014 kårer ikke kun den mest brændstoføkonomiske chauffør i Danmark. Konkurrencen har også vist, at Volvo-lastvognene havde en bedre brændstoføkonomi end lastbiler fra de konkurrerende mærker, de erstatter, i imponerende 97,5 procent af tilfældene - med en gennemsnitlig forbedring på hele 18 procent.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.829