To nye Actros’er til Give GoodWind
Den anden af to nye Mercedes-Benz Actros 2651 er netop leveret til Give GoodWind.
Bilerne er to ens 6x4 tandemtrækkere, godkendt til 120 tons totalvægt.
Drivlinien består af den 12,8 liter store 6-cylindrede rækkemotor med 510 hk, PowerShift-auto-
matgearkasse leveret med GPS-gearskifte-supporten PPC.
Førerhusene er modellen Aero Space med flad gulv i fuld bredde på 2,5 meter.
For bedst mulig disponering over bilerne er der valgt en FleetBoard-løsning med DispoPilot.guide, så der hjemmefra kontoret kan planlægges den optimale rute for særtransport, der sendes direkte ud i bilens navigationssystem.
Opbygning og lakering er foretaget af Ejner Hessel A/S’ egen opbygger- og malerafdeling i Brande.
Bilerne er leveret af salgschef Frank Pedersen, Ejner Hessel A/S i Brande.
/cw