Ny sikkerhedsdirektør i IATA
IATA – International Air Transport Association – har fået ny sikkerhedsdirektør.
Det drejer sig om Rodolfo ”Rudy” Quevedo, der begyndte sin luftfarts-karriere hos Eastern Airlines i 1980. Siden har han betrådt flere ledende stillinger inden for branchen. De seneste tre år som direktør hos FSF – Flight Safety Foundation.
Kevin Hiatt, senior vice president for IATA’s afdeling for sikkerhed og flyveoperationer:
- Rudy kommer med over tre årtiers ledelse og erfaring inden for luftfartssikkerhed. Sikkerhed er luftfartens topprioritet, og jeg er glad for at have en af Rudys kaliber til at udfylde denne vigtige rolle for industrien, siger han.
Selv siger Quevedo:
- Jeg er meget stolt over at slutte mig til IATA, idet vi fejrer 100 års jubilæet for den første kommercielle flyvning. Sikkerheden har konstant forbedret sig gennem århundredet, og IATA har unikt globalt perspektiv og ekspertise inden for sikkerhed. Jeg ser frem til at gøre en allerede sikker branche endnu sikrere, siger han.
Rodolfo ”Rudy” Quevedo tiltræder sin nye stilling i Montreal, Canada den 2. september. /
anga