23948sdkhjf

Ny chef for ”krydstogt” i København

Klaus Bondam bliver ny direktør for krydstogtsaktiviteterne i turistorganisationen Wonderful Copenhagen.

Wonderful Copenhagen har ansat den tidligere miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam, som direktør for turismeorganisationens krydstogtsnetværk. Med direktørtitlen følger en tung udfordring – nemlig at sikre krydstogtsforretningen på Københavns Havn fortsat kan vokse – men væksten skal være bæredygtig.

Krydstogtsturismen bidrager årligt med en omsætning på 1,25 mia. kr. i Danmark og skaber 2.400 fuldtidsjobs (2019).

Herunder hos flere danske speditionsvirksomheder, der står for dele af den omfattende logistik, der følger med genforsyningen af de store passagerskibe ved anløb i blandt andet København.

Krydstogtsforretningen i Østersøen har været hårdt ramt af Ruslands invasion i Ukraine. Det skyldes at St. Petersborg har været juvelen i krydstogtsturismen i Østersøregionen. Men de internationale sanktioner mod Rusland har betydet et stop for krydstogtsskibenes anløb. Dermed er det store trækplaster væk og det har især betydet et markant fald i antallet af krydstogtsturister fra USA.

Kompleks opgave

Som ny direktør for krydstogtturisme i Wonderful Copenhagen skal Klaus Bondam stå i spidsen for en både udfordrene og kompleks opgave med at sikre både vækst og en bæredygtig omstilling af krydstogterhvervet, både miljømæssigt, socialt og økonomisk.

- Jeg glæder mig meget til at være med til at skabe en bæredygtig vækst i krydstogtturismen i København, Danmark og Østersøområdet sammen med de mange partnere og de pågældende byer. Det maritime fylder meget i vores historie, men er også en stor del af den fremtidige udvikling af vores samfund i en grønnere og mere bæredygtig retning. Og det er et stærkt afsæt for arbejdet med at få de globale rederier til at sejle deres gæster til netop vores havne, udtaler Klaus Bondam i en pressemeddelelse fra Wonderful Copenhagen.

Klaus Bondam har tidligere været teknik- og miljøborgmester og beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune og direktør ved flere teatre. Fra 2014-2022 var han direktør i Cyklistforbundet.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125