23948sdkhjf

Årsag til molepåsejling afklaret

Vind og mennelig fejl skyld i påsejling af mole på Rønne Havn.

Siden Express 2 fredag ramte molen i Rønne Havn fredag eftermiddag, har der internt i Bornholmslinjen været arbejdet intenst med at opklare, hvordan færgen kunne ende i den situation. Årsagen har vist sig at være en kombination af vind og en menneskelig fejl.

Express 2 ramte molen i Rønne for en uge siden. Undersøgelser har vist, at en kombination af vind og menneskelig fejl forsagede uheldet.

Da Express 2 fredag eftermiddag ramte molen i Rønne Havn gik de første meldinger på, at det var kraftig vind, som var årsagen. Det er fortsat en del af forklaringen – men ikke hele forklaringen.

Uheldet førte til en grundig granskning internt i rederiet samt grundige tekniske undersøgelser af skibet. De tekniske undersøgelser har vist, at der ikke var nogle tekniske fejl eller mangler ved skibet.

Selvstyrefunktion

De tekniske undersøgelser, samt efterfølgende samtaler og debriefing med den vagthavende besætning på hændelsestidspunktet, tyder på at man ved en ubevidst fejl har fået aktiveret færgens selvstyrerfunktion.

Det betyder, at da vinden trykker hårdt på Express 2 på styrbord side, begynder skibet at drive sydover med kurs mod det sydlige molehoved. Dette forsøger besætningen øjeblikkeligt at korrigere for, og herved bliver de på broen klar over, at skibet ikke reagerer på styrmandens forsøg på at dreje skarpt mod styrbord for at kompensere for vinden.

Kontrollen blev øjeblikkeligt sendt tilbage til manøvrepulten, hvor kaptajnen slår bak, således at Express 2 tager meget fart af, inden kontakten med molen.

Forklaringen er indeholdt i den rapport, som Molslinjen har sendt til Søfartsstyrelsen om hændelsen.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093