Kronborg med nye Kel-Berg
Lastas har leveret tre fabriksnye toakslede Kel-Berg city gardintrailere til Kronborg Transport ApS.
Kronborg Transport ApS er miljøgodkendt til indsamling og transport af diverse spildolier og olieprodukter. Derudover har de transport af både let- og sværgods, landbrugs- og entreprenørmaskiner, tanktransport, biltransport i lukket special trailer, pallegods, samt sand- og gruskørsel m.m. i ind- og udland.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er opbygget med fast tag med presenning, D’hollandia-lift 2.500 kg med liftplade i fuld højde, 9.000 kg pladebund der er TÜV godkendt, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, plads til 27 paller, 4 stk. LED arbejdslygter samt 400 mm høj stålboxprofiler med indvendig stålplade.
Trailerne er leveret med tvillinghjul med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring. De er leveret med lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.
/anga.