23948sdkhjf

2.143 mistede jobbet til konkurs i januar

Lige så mange konkurser som i januar 2019 – før corona.

Januar er traditionelt en måned med et moderat antal kurser. Således også januar 2023, der sluttede med 415 konkurser – 25% flere end sidste år, men antalsmæssigt på niveau med 2019.

Iblandt er dog en række større virksomheder, og antallet af ansatte, der mistede deres job som følge af konkurs, nåede jvf. tal fra analysevirksomheden Creditsafe op på 2.143.

Ligner en ok start, men…

- Ser vi kun på antallet af konkurser, ligner 415 en ok start på året i lyset af de udfordringer, vi står med, kommenterer Morten Kofoed-Larsen, Country Manager i Creditsafe.

Men dykker vi ned i antal jobs, der er gået tabt, ser vi en stigende tendens, og de regionale forskelle springer i øjnene.

Værst gik det i januar ud over Syddanmark, der leverede 71% flere konkurser sammenlignet med januar sidste år. Konkurshammeren faldt også hårdt over region Sjælland, der oplevede en stigning på 66%. Hovedstaden holdt på papiret status quo med blot fire konkurser flere end sidste år, svarende til en 3% stigning. Heriblandt er dog dén virksomhed, der kostede flest jobs i januar.

- Seks af de konkursramte virksomheder i januar havde flere end 50 ansatte og en enkelt over 100, oplyser Morten Kofoed-Larsen.

Krisebevisthed er afgørende

At det ikke ser værre ud i en tid med mange trusler, herunder høj inflation, kan skyldes at virksomhederne er blevet krisebevidste.

- Overlevelse kræver cashflow, og villigheden til at træffe nødvendige beslutninger er afgørende, siger Morten Kofoed-Larsen.

- Det ser vi, når Coop lukker Irma. I offentligheden en upopulær beslutning, men omkostningsmæssigt nødvendig. På samme vis møder vi i Creditsafe hver dag ledere, der træffer svære beslutninger - baseret på data og nødvendighed for netop deres forretning.

Det kan være det, mener Morten Kofoed-Larsen, vi ser resultatet af: At virksomheder med styr på tallene, er i stand til at handle i tide og holde deres bankforbindelse tilfreds.

Ingen garanti for de kommende måneder

Når det er sagt, er konkurstallet i januar ingen garanti for udviklingen i de kommende måneder, fastslår Creditsafes landechef.

- Vi har endnu ikke set resultatet af tilbagebetaling af sidste rate på coronalån fra november 2022, inflationen er fortsat høj og stigende ledighed ses nu i tallene både herhjemme, men også i verdenen omkring os. God start på året – nu gælder det om at holde fast.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144