23948sdkhjf

Første løft for Esbjergs nye kolos af en kran

Nyt havneudstyr skal bidrage til havvind- og breakbulk-vækst.

80.000 kilo vejer den trækasse med en rotor-enhed, som Esbjerg Havns nye Liebherr-kran netop har løftet. En tung kasse, selvom vægten kun er godt en fjerdedel af kapaciteten. For LHM 800 kan løfte 308 tons og har en rækkevidde på 64 meter.

Nu er Esbjerg den eneste havn i den vestlige verden, der kan lave et tandemløft med to LHM800-kraner, og dermed løfte 616 tons, ifølge Esbjerg Havn.

Med den nye kran i sving, har havnen nu seks Liebherr-mobilkraner. Til næste vinter vokser samlingen til syv kraner, når en LHM 600 ankommer til havnen.

- Vi har fortsat en ambition om at være den førende vindhavn på verdensplan. Vindindustrien får større og større komponenter, og samtidig får vi travlt på havnen i de kommende år. Derfor får vi brug for at kunne laste to skibe samtidig, og det kan vi fremover, siger Dennis Jul Pedersen, direktør på Esbjerg Havn.

Tungere udstyr

Men det er ikke kun på grund af havvind, at Esbjerg Havn har indkøbt de nye kraner. Behovet for at kunne håndtere tungt maskin- og produktionsudstyr vokser også inden for havnens øvrige industrier. Esbjerg Havn håndterer ligeledes store maskindele på det såkaldte break bulk-marked, der også er i vækst.

- Med de nye kraner vil vi skille os ud på europæisk plan. Så vi tror virkelig på de muligheder, vores nye kraner giver os, og vi er glade for, at Liebherr kunne hjælpe os med at skaffe en ny kran så hurtigt, siger Dennis Jul Pedersen.

Kran stødte på bro

Tilbage i slutningen af november var der en LHM600-kran på vej, men den forulykkede da den stødte på Holtenauer Hochbrücken, som krydser Nord-Ostsee-Kanalen. Uheldet skete mens kranen stod på dækket af den såkaldte heavy load carrier, der skulle sejle den til Esbjerg.

- Esbjerg Havn er en trofast kunde gennem mange år, og har en helt særlig rolle i den grønne omstilling. Derfor har det været en prioritet for os at levere en ny kran hurtigt, når uheldet var ude under transporten. Det er vi stolte over og glade for, at vi er lykkes med, siger Roman Chopyk, Area Sales Manager hos Liebherr.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16