Nye direktører hos Lufthansas digitale speditør
Hos Heyworld GmbH, et datterselskab af Lufthansa Cargo inden for eCommerce-transportløsninger, er der annonceret personaleændringer på ledelsesniveau.
Fra 1. februar 2023 overtager Boris Hueske og Nikola Todic ledelsen af virksomheden som fælles administrerende direktører. Begge vil efterfølge Timo Schamber, der har været administrerende direktør for Heyworld siden grundlæggelsen og har besluttet at hellige sig nye opgaver uden for Heyworld GmbH og Lufthansa Group.
Som chef for Digital Transformation hos Lufthansa Cargo var Boris Hueske senest ansvarlig for digital strategi og udvikling af digitale forretningsmodeller. Nikola Todic stod senest i spidsen for forretningsudviklingen af A321F-flåden hos Lufthansa Cargo og var ansvarlig for den tilhørende netværksplanlægning, styring og strategisk udvikling.
Siden 2019 har Heyworld GmbH været et helejet datterselskab af Lufthansa Cargo med base i Frankfurt am Main og beskæftiger 45 medarbejdere. I samarbejde med Lufthansa Cargo har Heyworld skabt et eCommerce-hub i Frankfurt Lufthavn og startede driften af en egen pakkesorteringsmaskine i oktober 2022. Fokus for tjenesten er på transportløsninger i Lufthansa Cargos mellem- og langdistancenetværk for online-forhandlere, digitale markedspladser og speditører.
Ashwin Bhat, kommerciel direktør hos Lufthansa Cargo:
- Jeg er meget glad for at have Boris Hueske og Nikola Todic som to erfarne og meget agile ledere for den unge virksomhed Heyworld. De tilfører begge stor erfaring og viden fra områderne digitalisering og eCommerce i luftfragtsegmentet. På baggrund af den fortsatte høje efterspørgsel på markedet for tilpasset e-handel og tilbud til Same Day er vores mål at tilpasse vores øgede fragtkapacitet i mellem- og langdistancenetværket endnu tættere med Heyworlds tjenester og gøre dem endnu mere attraktivt for vores kunder, siger Ashwin Bhat.
/anga.