23948sdkhjf

Molslinjen sænker prisen over Kattegat

Imod strømmen: Lavere priser hånd i hånd med øget kapacitet.

På trods af recession og energikrise angriber Molslinjens Kattegat-færger nu 2023 med lavere priser. Flere biler og passagerer skal med hurtigfærgerne i det nye år, hvor Molslinjen vil øge kapaciteten.

Konkret falder den laveste pris for en tur over Kattegat med 50 kr. til 249 kr. – og der vil være mange Lavpris-billetter at finde til den nye pris, lyder det.

- Det skal være billigt at rejse i Danmark – det er sådan, vi har gjort det de seneste ti år, og det har virket. Vi har en ekstra hurtigfærge i drift i 2023, og den øgede kapacitet vil vi gerne udnytte, siger Jesper Skovgaard, kommerciel direktør i Molslinjen.

- Vores rute er kritisk infrastruktur i Danmark, og vi vil hele tiden arbejde på at få så mange billige billetter i markedet som muligt. Som alle andre er vi ramt af de øgede omkostninger, men det tab må vi hente ind ved at få flere passagerer og biler med færgerne, slutter han.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094