23948sdkhjf

Speditører: CO2-kvoter skal anvendes med omtanke

Dobbelt- eller trippelbeskatning vil være gift for transportvirksomheder, lyder det fra Danske Speditører.

Forhandlere fra Europa-Parlamentet og repræsentanter fra Ministerrådet er blevet enige om en foreløbig aftale om revisionen af EU's emissionshandelsordning (ETS).

For Danske Speditører er det væsentligt, at parterne blev enige om at kvotehandel skal omfatte såvel virksomheder som privates CO2-udledning. Europa-Parlamentet har ellers gennem nogen tid forhandlet ud fra ønsket om, at privates CO2-udledning først skulle omfattes fra 2029.

Aftalen skal formelt vedtages af Parlamentet og Rådet, inden den træder i kraft.

- Det betyder, at vi har tid til at udrede de steder, hvor der kan ske dobbeltbeskatning af vejtransporten, fastslår administrerende direktør Martin Aabak, som peger på, at Eurovignetdirektivet, der blev vedtaget tidligere i år, faktisk indeholder en revisionsklausul i tilfælde af, at der indføres en CO2-prissætning på EU-plan. Revisionen skal forhindre enhver dobbeltbeskatning af CO2-emissioner i vejgodstransporten.

Martin Aabak peger på, at et kvotesystem under de rette betingelser kan være et godt instrument i den grønne omstilling, men at kvotesystemet kommer parallelt med andre EU politiske tiltag i den store klimapakke ”Fit for 55” og danske planer om en selvstændig kørselsafgift. Konsekvensen kan være at "klimaskatten" - CO2-afgiften - pålægges flere gange.

- Det vil være ”gift” for danske transportvirksomheders internationale konkurrenceevne, hvis danske virksomheder pålægges dobbelt- eller trippel-klimaafgifter. Det kommer i sidste ende til at forhindre, at klimaambitionerne indfries, siger Martin Aabak.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172