To gardiner til Esbjerg Gods
Lastas leverer treakslede Kel-Berg.
Lastas har leveret to nye treakslede Kel-Berg gardintrailere til Esbjerg Gods.
Chassiserne er opbygget med letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil af St.52-3 med stærke tværvanger samt cyklistværn i begge sider.
Gardinet er leveret med skydetag med fast bagbom for skydetag, seks forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, 2.500 kg Zepro ZDK 250 med 2.000 mm liftplade og bund belagt af 28 mm hårdttræsplanker, der er TÜV-godkendt til 9.000 kg.
Trailerne er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF luftaffjedring. Der er monteret lift på 3. aksel med hæve- og sænkning via kontakt. De er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.
/anga.