MSC-containerskib ved Cuxhaven (Arkivfoto: L.M. Lassen)

Utallige møder, diskussioner og notater om skibsfartens indtræden i EU’s CO2-kvotehandelssystem er natten til onsdag landet med en foreløbig aftale.

Det skriver rederiernes brancheorganisation Danske Rederier.

Repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd er nået til foreløbig enighed om en aftaletekst, der betyder, at skibsfarten inkluderes i kvotehandelssystemet fra 2024 med en indfasning over tre år.

En endelig aftale forventes den 16.-17. december, hvor det sidste forhandlingsmøde afholdes.

- Det er historisk, at vi nu står med resultatet af mange års politiske diskussioner om, hvordan skibsfarten skal reguleres under kvotehandelssystemet. Jeg synes, at det er en ambitiøs EU-aftale, som uden tvivl kommer til at skubbe branchen i en grønnere retning og vil give reelle reduktioner af klimagasser fra skibsfarten, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for klima, miljø og sikkerhed i Danske Rederier.

Først fra 24

I det oprindelige udspil var der lagt op til, at skibsfarten skulle være en del af kvotehandelssystemet allerede fra 2023. Det er endt med, at 2024 bliver første år, hvor udledningerne tæller, og således skal rederierne afregne for 40 procent af deres udledninger fra 2024 i 2025. Det øges det følgende år til 70 procent og i 2026 til 100 procent.

Et afgørende parameter for Danske Rederier har været, at lovgivningen allerede fra 2024 skaber incitamenter til at bruge nye grønne brændstoffer som e-metanol og e-ammoniak, som er klimaneutrale, når man ser på deres samlede klimaaftryk.

Lidt skuffet

Derfor har det været vigtigt at tage højde for brændstoffernes udledning helt fra udvinding ved kilden til forbrænding på skibet – en såkaldt livscyklusanskuelse (LCA).

I aftaleteksten er der dog lagt op til, at LCA ikke er med fra starten, men at der skal tages stilling til, om LCA skal indgå fremover ved en evaluering i 2026.

- Det er positivt, at LCA overhovedet er med i aftaleteksten, det var ikke givet, og vi har kæmpet hårdt for at sætte det på dagsorden. Omvendt synes vi ikke, at det er ambitiøst nok at udskyde denne beslutning til en evaluering i 2026, når vi allerede i dette årti skal have klimaneutrale skibe på vandet for at nå i mål med nuludledning i 2050. Vi snyder klimaet, når vi ikke ser på det samlede klimaaftryk, et brændstof efterlader, og lægger sten i vejen for at fremme fremtidens grønne brændstoffer, siger Maria Skipper Schwenn.

Alle drivhusgasser

I mellemtiden glæder man sig i Danske Rederier over, at det er lykkedes at omfatte alle drivhusgasser i reguleringen og ikke kun CO2, som oprindeligt foreslået. Samtidig har det været vigtigt for Danske Rederier, at man ikke ved lov påtvinger operatørerne til automatisk at betale omkostningerne for kvoterne, men at dette forhandles parterne imellem.

- Det ville være umuligt at håndhæve en regulering, hvor det var operatørerne, som havde ansvaret for at betale omkostningerne for kvoter. Man vil ganske enkelt have et system, der sandede til med skiftende operatører. Derudover bør både ejere og operatører trække i samme grønne retning. Som det ligger nu, er rederierne berettiget til, at der i kontrakten fremgår, at det er operatøren, der betaler, men det er ikke et krav og dermed er kontraktfriheden bevaret, siger Maria Skipper Schwenn.

Nu afventes den forhåbentlig sidste forhandlingsrunde i næste uge, hvor de sidste knuder bindes sammen. Herefter starter en større formel procedure, hvor både Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd skal godkende ETS-aftalen endeligt. Det forventes først at ske i starten af 2023.

Fakta om den foreløbige ETS aftale omfatter bl.a.:

Skibsfarten indlemmes i ETS’en fra 2024, således at emissionerne fra 2024 betales i 2025. I 2026 betales for 70 procent af 2025’s emissioner og i 2027 skal der betales for 100 procent af emissionerne fra 2026.

Fra 2024 skal alle drivhusgasser rapporteres via MRV og fra 2026 er GHG’erne omfattet af ETS.

Midlerne fra 20 mio. kvoter svarende til 1,5 mia. EUR dedikeres via Innovationsfonden til omstilling af skibsfarten.

Offshore skibe over 5000BT skal rapportere til MRV systemet fra 2025 og bliver fra 2027 indlemmet i ETS systemet.

Offshore og cargoskibe på 400BT til 5000BT skal fra 2025 rapportere til MRV og vil ved revisionen af ETS lovgivningen i 2026 evt. blive omfattet af ETS’en.

Skibsejerne har ret til kompensation for ETS omkostningen fra charteren, men er ikke juridisk forpligtet til at videreføre omkostningen.

/Smir