23948sdkhjf

Linde-maskiner til Bauhaus i Sønderborg

Bauhaus har slået dørene op til koncernens 19. byggevarehus i Danmark i Sønderborg.

Det nye Bauhaus-byggemarked i Sønderborg er naturligvis også blevet forsynet med passende – og grønt – løftemateriel til den interne transport. Det er NC Nielsen og Linde, der har vundet ordren.

Varehuset tæller 14.500 kvm og her findes varehus, havecenter og et overdækket Drive-In område til afhentning af byggematerialer. Bæredygtigheden viser sig ved miljøvenlige produkter, LED-belysning, solceller på taget, indkøbsnet af genbrugsplast, affaldssortering, eget miljømærke og en certificering som Product Zero-butik, hvor der fx afholdes kunde-seminarer om energibesparelser.

I foråret leverede N.C. Nielsen et udvalg af gaffeltruck, reachtruck, stablere og palleløftere til det nye varehus – alle elektriske, effektive og støjsvage maskiner, der skulle hjælpe til med at indplacere omkring 120.000 varenumre på rette hylde og rette sted.

Samtidig havde Bauhaus ansat 80 nye medarbejdere, der skulle klargøre varehuset til åbningen i juni 2022 og lære Linde-maskinerne at kende.

– Vi har haft forrygende travlt og det er en større logistisk operation at åbne et nyt Bauhaus. Med en varieret Linde-maskinflåde har vi løst vores interne transportopgaver i det nye varehus og fået flyttet produkter ind i et højt tempo og med stor præcision. Det hele lykkedes og vi blev køreklare til at tage imod kunderne, fortæller varehuschef Martin Wraae Hansen fra Bauhaus Sønderborg.

Som en del af en samhandelsaftale har N.C. Nielsen klargjort og leveret Linde-maskinerne til Bauhaus i Sønderborg, der efter en kort introduktion kunne tage de mange maskiner i brug. Linde er det foretrukne mærke til intern logistik i Bauhaus-koncernen og som dansk forhandler af Linde skulle N.C. Nielsen løse opgaven hurtigt, effektivt og omkostningsbevidst.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156