Den internationale klimakonference COP27 endte med en fælles erklæring fra 200 lande om fortsat at arbejde for 1,5 graders-målet og sikre, at de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringer bliver kompenseret for de tab og skader, de lider.

Bagtæppet for COP27 var igen i år dramatisk med omfattende tørke, skovbrande og massive oversvømmelser og videnskabelige advarsler om konsekvenserne, hvis vi ikke gør en indsats for at redde klimaet nu. Dertil kan vi også lægge en geopolitisk krise med krig i Europa og splid mellem de globale stormagter, som har resulteret i forsynings- og energikrise verden over. Alligevel lykkedes det landene, at nå en erklæring, der skal hjælpe de lande i verden, der er ramt allerhårdest. Derudover er der stadig fokus på at holde den globale temperaturstigning på 1,5 grader, og der bliver kraftigt opfordret til, at man nu strammer sige endnu mere an en tidligere, da vi ellers risikerer en endnu højere stigning.

- Konsekvenserne af klimakrisen er ikke et problem, der ligger ude i fremtiden. Det er et problem, som vi allerede oplever nu. Og desværre tyder meget på, at det kun bliver værre. Mange af de sårbare lande har svært ved at finansiere klimatilpasning og de tab og skader, der allerede rammer nu. De velstillede lande har ikke tidligere villet forpligte sig til større finansieringsbidrag til klimasårbare lande, siger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i Dansk Industri (DI).

- Vi oplever med aftalen om skabelsen af en tabs- og skadesfond et stort skridt fremad. Det har været mere end et årti undervejs og er et gennembrud i den globale klimaindsats. Det er det største resultat af dette års COP27. Det var det, som alle talte om var nødvendigt inden COP27, og så skete det.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Paris-aftalen

Siden 2020 har størstedelen af landene under Paris-aftalen øget deres klimaløfter, og over halvdelen af landene har sat klimaneutralitet i 2050 ind i deres klimaløfte. Det er positivt, at COP27-aftalen anerkender behovet for at håndtere energikrisen ved at skrue op for vedvarende energi og energieffektiviseringer. Men tilbage står, at hvis alle klimaløfter bliver gennemført, vil CO2-udledningen i 2030 lande på niveau med CO2-udledningerne i 2019.

- For at skære helt ind til benet er det globale samfund ganske enkelt ikke ambitiøse nok om at sænke CO2-udledningerne frem mod 2030. Der skal større indsatser til, og de skal ske hurtigere, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at holde temperaturstigninger på 1,5 grader i slutningen af dette århundrede, siger Anne Højer Simonsen.

- Vi skal hurtigst muligt udfase fossil energi og indfase de grønne løsninger, vi bl.a. har på hylderne i Danmark. Det er en nøgleopgave for Danmark at vise, hvordan det kan gøres i praksis, og implementeringen af løsningerne skal ske i en fart .

- Finansieringen til klimatilpasning og CO2-resultioner skal øges. En ideel løsning vil være en global pris på CO2, så dem, der udleder meget CO2 også betaler for det. Det kommer ikke til at ske lige med det første, men EU er frontløbere med en høj CO2-kvotepris og en særlig klimamekanisme, der sætter en CO2-pris på produkter, der importeres til EU. I Danmark har vi også sat en pris på CO2 med den grønne skattereform, fortæller DI’s klimachef.

Trods udfordringerne blev der ved årets klimatopmøde udvist markant klimalederskab fra både dansk og europæisk side. Danmark leder fortsat BOGA, en alliance, hvor 11 nationale og subnationale regeringer samler sig om at henholdsvis reducere og sætte dato på helt at stoppe produktionen af olie og gas, og Danmark har sammen med Sydafrika faciliteret forhandlingerne om arbejdsprogrammet for reduktioner, det vil sige øgede ambitioner før 2030. EU er ligeledes gået forrest, når det handler om både klimafinansiering og tab og skader.

- Vi bor i en privilegeret del af verden. Vi er klart forpligtigede til at vise vejen, og jeg er derfor enormt stolt over at se, hvor meget det danske arbejde fylder i det globale arbejde. Det gælder både ved at feje for egen dør og sænke CO2-udledningerne og ved at inspirere andre lande omkring os. Selvom FN-forhandlingerne kan opleves som besværlige og for langsomme, er alternativer ikke til at få øje på. Vi skal arbejde videre og sætte barren højt teknologisk og indsatsmæssigt. Det er vores vigtigste bidrag til den globale indsats og vores efterkommere, siger Anne Højer Simonsen.

Dansk Industri var repræsenteret ved klimatopmødet i Sharm El-Sheikh og stod i samarbejde med regeringen og State of Green for en fælles dansk pavillion med over 30 danske virksomheder og organisationer som partnere.