23948sdkhjf

Godsmængderne falder i Hamborg

Flaskehalsproblemer ud for den store havn får skylden.

I årets første ni måneder håndterede den maritime industri i Port of Hamburg 91,8 mio. tons søbåren last. Det er et fald på 4,3 procent i forhold til året før.

Med et fald på 7,4 procent til 27,5 mio. tons var håndteringen af bulk-last særligt hårdt ramt.

I sammenligning med resten af Europa holdt containerhåndteringen sig godt. Med 6,3 mio. TEU - 20 fods standardcontainere - lød nedgangen på 2,7 procent.

Derimod gik konventionel stykgodshåndtering særligt godt frem, + 19,3 procent til 1,1 mio. tons.

Adskillige udviklinger påvirkede samtidig tendensen til godshåndtering i Hamborg Havn i tredje kvartal, lyder det fra havneadministrationen:

- Globale forsyningskædeforstyrrelser var ansvarlige for et fald i håndteringen, da de forårsagede flaskehalse i skibstrafikken ud for Hamborg. I andre europæiske havne var tendensen allerede blevet tydelig midt på året. Selvom vi stadig klarede os godt i en europæisk sammenligning, ramte de globale tendenser i tredje kvartal Hamborg Havn, lyder det fra Axel Mattern, administrerende direktør for HHM - Port of Hamburg Marketing.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156