23948sdkhjf

Søren Gade er ny formand for Folketinget

Venstres transportfaglige profil og formand i Esbjerg Havn valgt i prestigefyldt embede.

Venstres Søren Gade blev onsdag valgt som ny formand for Folketinget. Det skete på det møde i Folketingssalen, hvor Tinget officielt blev sat.

Søren Gade takkede for medlemmernes tillid og bedyrede, at han ville gøre sit yderste for at leve op til tilliden.

- Jeg går til min nye opgave med ydmyghed. Jeg er opmærksom på, at jeg som formand hele tiden skal gøre mig fortjent til tilliden gennem min adfærd og mine handlinger. Jeg vil stræbe efter at give alle en fair og retfærdig behandling. Gå uhildet til opgaverne. Lede det parlamentariske arbejde i overensstemmelse med grundloven og Folketingets forretningsorden, sagde han i sin takketale.

På samme møde blev Leif Lahn Jensen (S) valgt som 1. næstformand, Jeppe Søe (M) som 2. næstformand, Karsten Hønge (SF) som 3. næstformand og Karina Adsbøl (DD) som 4. næstformand.

De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Posten som 4. næstformand blev fundet ved lodtrækning, da Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har lige mange mandater.

Formand og næstformænd udgør tilsammen Folketingets Præsidium, der beskæftiger sig med Folketingets indre forhold. Det er for eksempel ledelse af møderne i Folketingssalen, drift og officiel repræsentation af Folketinget udadtil.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141