Ny kvinde på pengekassen i terminal-koncern
Bestyrelsen for den hamburgske terminaloperatørkoncern Hamburger Hafen und Logistik AG (HHLA) har udpeget Tanja Dreilich til direktionen som ny finansdirektør med virkning fra 1. januar 2023. Hun efterfølger Roland Lappin, som forlader virksomheden i slutningen af januar 2023.
Tanja Dreilich kommer til HHLA fra ZF Friedrichshafen AG, en global leverandør af mobilitetsteknologi, hvor hun har været ansvarlig for økonomi i Car Chassis Technology-divisionen siden september 2021.
Rüdiger Gruber, bestyrelsesformand i HHLA:
- Vi har i fru Dreilich valgt en leder, der bringer omfattende indholdsmæssig og strategisk ekspertise inden for alle relevante finansielle emner til sin rolle i HHLA. På grund af hendes aktiviteter som ledende medarbejder i forskellige sektorer og børsnoterede virksomheder besidder hun en bred viden inden for flere områder af branchen. Vi er glade for, at kvinder og mænd i HHLA’s direktion i fremtiden vil bære lige ansvar for virksomhedens fortsatte succesfulde udvikling. HHLA er således et af de få børsnoterede selskaber, hvor dette er tilfældet, siger han.
HHLA råder over et tæt netværk af havneterminaler i Hamborg, Odessa, Tallinn og Trieste, oplandsforbindelser og godt forbundne intermodale knudepunkter i Central- og Østeuropa.
/anga.