23948sdkhjf

Græsk vognmand snød med førerkortet

Hård straf for lovovertrædelse tilbage i april.

En 50-årig græsk vognmand er ved retten i Odense udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år og fik herudover også en bøde og betinget fængselsstraf.

Baggrunden for dommen var en større planlagt multikontrol foretaget af Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd på Rasteplads Kildebjerg på Fyn 20. april 2022.

Her blev det under politiets kontrol af vognmandens lastbil hurtigt konstateret, at det ikke var vognmandens eget førerkort, som sad i tachografen.

Den 50-årige græske vognmand blev ved retten dømt for at have brugt en andens førerkort 20. april 2022 samt 5.-6. april 2022. Hensigten med at benytte en andens førerkort var at skjule overtrædelser af køre- og hviletiderne.

En enig domsmandsret idømte ham 20 dages betinget fængsel, en bøde på 9.500 kr. og udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Den græske vognmand var ikke mødt til retsmødet, men hans advokat udbad sig betænkningstid.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157