Øget fransk fokus på Sydspanien
Det franske logistikselskab Geodis øger speditionsforretningen med et kontor i det sydlige Spanien – i Sevilla.
Det ny servicecenter for kunder i Andalusien og Extremadura-regionerne i Spanien skal især servicere sø- og luftfragtkunder.
Geodis er rigt repræsenteret i Spanien. Ud over kontoret i Sevilla, der startede op 1. oktober, har Geodis aktiviteter i blandt andet Barcelona, Bilbao, Madrid og Valencia.
- Vores evne til at forstå behovene hos vores kunder i de sydlige regioner af Spanien vil blive stærkt forbedret af vores nye, strategisk placerede base, siger Ivan Sanchez, administrerende direktør for Geodis i Spanien.
- Vores mission i hele Geodis-organisationen er at hjælpe med at vækste vores kunders forretninger. For at opnå det skal vi harmonisere med deres ekspansionsplaner og lette den logistik, der understøtter disse planer på den mest relevante måde. Lokal drift er påkrævet for at udvikle et så tæt forhold, siger han.
/anga.