Uroligt marked rammer luftfragten i Billund
I oktober håndterede Billund Lufthavn 6.096 tons luftfragt, hvilket svarer til en nedgang på 16,1 procent i forhold til samme måned sidste år.
Ifølge administrerende direktør i Billund Lufthavn, Jan Hessellund, skyldes nedgangen blandt andet, at markedet reagerer på urolighederne med eksempelvis krig og energikrise. Desuden ser luftfarten nogle af de samme udfordringer som de forrige måneder, hvor blandt andet laks på fragtflyene ikke er tilbage på niveau endnu, lyder det.
- Der sker meget i verden for tiden, der gør, at fragtmarkederne er lidt mere forsigtige, hvilket blandt andet kan ses på vores import. Eksporten er fortsat ramt af, at flere typer gods ikke er tilbage igen på grund af store prisstigninger, siger Jan Hessellund.
/anga.