NLA skuffet over CO2-aftale i EU
EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet blev i sidste uge enige om nye standarder for nye personbilers og CO2-udledning. Aftalen betyder at der indføres et stop for salg af nye personbiler og varebiler med forbrændingsmotor fra 2035.
Nordic Logistics Associoan, NLA, ser aftalen som et stort skridt i den rigtige retning. Men de nordiske vognmandsorganisationer havde gerne set en endnu mere ambitiøs aftale.
Det skriver DTL – Danske Vognmænd.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede torsdag til en foreløbig politisk aftale om strengere CO2-emissionspræstationsstandarder for nye biler og varevogne. Formålet er at bevæge sig mod en såkaldt nul-emissionsmobilitet. Forslaget om at revidere præstationsstandarderne for CO2-emissioner for person- og varebiler er en del af "Fit for 55"-pakken, som blev præsenteret af Europa-Kommissionen i juli måned 2021.
Lovgiverne var enige om, at der skal ske en 55% CO2-emissionsreduktionsmål for nye biler og 50% for nye varebiler i 2030 sammenlignet med 2021-niveauer. Inden 2035 skal CO2-reduktionsmål for både nye biler og varebiler være 100%.
- Vi bakker helhjertet op om den grønne omstilling. Gårsdagens aftale er et betydeligt skidt i retning af at få sat skub på produktionen af nul-emissionskøretøjer. At lukke en første aftale om et forslag fra 'Fit for 55'-pakken er et stærkt signal om, at EU er fast besluttet på at gøre fremskridt i retning af klimaneutralitet og den grønne omstilling, udtaler direktør Torsten Laksafoss Holbek for vognmændenes nordiske organisation NLA fra Bruxelles.
Men NLA - direktøren fremhæver, at den foreliggende aftale ikke er tilstrækkelig i sig selv:
- Det kræver udrulning af infrastruktur for alternative drivmidler, herunder ladestandere og brinttankstationer. Og det er afgørende, at der er flere konkurrencedygtige alternative drivmidler at vælge mellem, og for den tunge transport må vi fortsat have en åben dør for fx biodiesel og biogas.
Dermed peger NLA på vigtigheden at få gennemført den tilknyttede revision af udbredelsen af en infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR), som i øjeblikket drøftes mellem Rådet og Parlamentet. En aftale på dette område vil gøre det muligt at udvikle en infrastruktur, så chauffører fx kan genoplade deres køretøjer på tværs af medlemslandene.
Tunge køretøjer
Det næste, der venter, er et lignende forslag for CO2 standarder for de tunge køretøjer, inklusive et muligt stop for salg af lastbiler med forbrændingsmotorer. Kommissionen forventes at fremlægge dette forslag i starten af 2023.
NLA fremhæver også her, at etableringen af en infrastruktur til ”tankning” af el eller brint bliver afgørende for den grønne omstilling af den tunge transport. /Smir