23948sdkhjf

Amfetamin i lastbilen

Toldere fandt over 12 kilo amfetamin i lastbil på Rødbyhavn.

En kombination af scanning og toldhunde fandt i slutningen af september 12 kilo amfetamin gemt i en lastbil på Rødbyhavn.

Sagen er overgivet til politiet. Det skriver Toldstyrelsen i en pressemeddelelse.

Onsdag d. 28. september 2022 blev en lastbil taget ud til rutinemæssig stikprøvekontrol af Toldstyrelsen på Rødbyhavn. Lastbilen viste sig at indeholde 12,2 kilo amfetamin. Føreren af lastbilen forklarede i første omgang tolderne, at han fragtede mobiltelefoner. Forklaringen undrede tolderne, og derfor valgte de at scanne hele lastbilen.

- Efter scanningen viste en af vores narkohunde interesse for et særligt område på lastbilen, hvor tolderne sidenhen fandt de i alt 12,2 kilo amfetamin, hvorefter politiet blev tilkaldt, fortæller kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.

Toldstyrelsen finder generelt narkotika i både flydende og i fast form i alle typer varer og transportmidler, fra rejsende i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og i postpakker i landets postcentre.

De seneste tal på narkotikaområdet viser, at Toldstyrelsen tilbageholdt 15 kg amfetamin i 2021 og 38 kilo året før.

Sagen med de 12,2 kilo amfetamin er overdraget til politiet til videre efterforskning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125