1,1 GigaWatt ordre på vej til Vestas
Inch Cape Offshore Limited, der er et joint venture mellem Red Rock Power Limited og ESB, har udpeget Vestas som den foretrukne vindmølleleverandør til 1,1 GW Inch Cape Offshore Wind Farm i Skotland.
Både Red Rock Power og ESB er Vestas-kunder for vindmølleprojekter på land, og med denne nye forpligtelse fortsætter disse partnerskaber nu offshore.
Projektet, skal placeres 15 km ud for Angus-kysten i den østlige del af Skotland, vil indeholde 72 V236-15,0 MW-møller. Aftalen omfatter også en 15-årig Operations and Maintenance (O&M) kontrakt.
- Offshore vindmølleprojekter udvikler sig hurtigt, og Vestas er stolte af at spille en førende rolle i denne ekspansion med vores brancheførende offshoreteknologi. Vi er beærede over at være blevet valgt som foretrukken leverandør af Inch Cape Offshore Limited, hvilket gør os i stand til at støtte Skotland og Storbritanniens netto nul-ambitioner, samtidig med at vi øger energiforsyningssikkerheden, udtaler Nils de Baar, der er præsident for Vestas Northern & Central Europe.
- Inch Cape er et skelsættende projekt, og at være en del af det er en stolt præstation for alle vores medarbejdere, som arbejder med stor dedikation for at udvikle pålidelig, robust og bæredygtig offshore-teknologi over hele verden.
Hvis Vestas faktisk bliver tildelt ordren, vil det blive annonceret offentligt. /Smir