Ny tipper til Nøvling-vognmand
Lastas leverer fireakslet Kel-Berg.
Lastas har leveret ny fireakslet 40 kubikmeter Kel-Berg tiptrailer til vognmandsvirksomheden H. J. Thomsen ApS.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i boks-profil QSTE690 med stærke tværvanger og forstærkninger samt cyklistværn i begge sider.
Kassen er opbygget med udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, 3/2 ventil monteret for automatisk åbning, sider i 40 mm indvendig forstærkede alu. planker samt 4 mm gods på inderside og 2 mm gods på yderside og bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. 1. aksel er løftbar og 4. aksel selvstyrende.
/anga.