23948sdkhjf

Bygma ruller ud med HMF el-kran på biogaslastbil

Koncernen foretager nye grønne investeringer.

Byggekoncernen Bygma har investeret i – ifølge virksomheden selv - branchens første fuldelektriske lastbil og gas-lastbiler med eldrevne HMF kraner.

Gennem de sidste 15 år har Bygma brugt HMF kraner. Det betyder, at der i dag kører hundredvis af Bygma-lastbiler rundt med en rød HMF kran påmonteret. De rød-hvide kranbiler hjælper professionelle håndværkere i hele Danmark med aflæsning af alle slags byggematerialer.

Snart vil Bygmas første biogas-lastbiler med el-kraner fra HMF også køre ud fra Bygma-forretninger i Odense og København.

Ifølge Bygmas indkøbsdirektør, Preben Nielsen, er investeringen i el-køretøjer en vigtig del af firmaets mål om at nedbringe CO2-udledningen fra egne aktiviteter.

- En gas-lastbil bidrager markant til CO2-reduktion; faktisk helt op til 90 procent i forhold til diesel, afhængigt af hvilken type gas der anvendes. Derfor har vi foretaget denne investering, siger Preben Nielsen, og fortsætter:

- Bygmas nye gas-lastbiler kommer til at køre på biogas, hvilket giver den største CO2-besparelse. Da bilen holder stille, mens der udføres arbejde med kranen - der ofte er i brug mange gange i løbet af en dag - finder vi det oplagt at kombinere de to teknologier.

En lydløs, emissionsfri og fleksibel lastbilkran

En el- eller biogas-lastbil er måske nok dyrere, men der er også mange fordele forbundet med at skifte til den grønnere teknologi, ifølge Preben Nielsen.

- El-kranen er tæt på at være lydløs, og eftersom bilen ikke udleder CO2 i slukket stand, nedbringer vi både udledning og motorlarm betydeligt. De nye lastbiler giver derfor en væsentlig støjreduktion i forhold til traditionelle lastbiler, hvilket har stor betydning i forbindelse med byggerier i byområder.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126