23948sdkhjf

Svanehøj investerer i voksende gasmarked

Producenten udvikler ny fuel-pumpe til LNG-drevne skibe.

Efterspørgslen på flydende gas stiger, og der bestilles LNG-drevne skibe som aldrig før. Derfor bygger Svanehøj nu videre på de seneste års vækst inden for løsninger til netop flydende gas med en ambitiøs investering i et nyt elektrisk neddykket pumpedesign til LNG-drevne skibe. Den nye CS-pumpe (en forkortelse af cryogenic submerged) blev præsenteret på sidste uges SMM-messe i Hamborg.

Svanehøj har de seneste år positioneret sig stærkt som en førende leverandør af langakslede deepwell- pumper, hvor motoren og andre elektriske dele er placeret på dæk. CS-pumpen er en neddykket pumpe, som er installeret nede i tanken. Dermed bliver Svanehøj den første leverandør i branchen, der kan tilbyde både deepwell-pumper og neddykkede pumper til elektriske fuel-systemer.

- Med den nye CS-pumpe til LNG styrker vi vores position på et marked i rivende udvikling. Vi kommer til at differentiere os fra vores konkurrenter ved at tilbyde rådgivning, der er neutral i forhold til valg af teknologi. På den måde vil vi sikre, at kunden altid får den løsning, der passer bedst til det konkrete projekt, siger Johnny Houmann, direktør for Sales & Projects hos Svanehøj.

LNG-markedet er i kraftig vækst

Lanceringen af CS-pumpen sker på et tidspunkt, hvor byggeriet af LNG-drevne skibe er i kraftig vækst. Ifølge klassifikationsselskabet DNV er der ved udgangen af august i alt 316 LNG-drevne skibe i operation, mens yderligere 511 skibe er i ordre. I 2021 blev der bestilt 240 LNG-drevne skibe, hvilket er flere end i de fire forudgående år tilsammen. Udviklingen er fortsat i 2022, hvor ordreniveauet ligger cirka 10 procent højere end rekordåret 2021.

Samtidig tyder alt på, at LNG-markedet fortsætter væksten, drevet af en kraftigt stigende efterspørgsel på gas i Asien og Europa. Energirådgiveren Rystad Energy vurderer i en analyse, at de globale investeringer i LNG-infrastruktur vil vokse fra 27 mia. dollars i 2022 til 42 mia. dollars i 2024. Det vil medføre en kraftig øgning i LNG-produktionen, som forventes at vokse fra 380 mio. tons i 2021 til mere end 700 mio. tons i 2034.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11