23948sdkhjf

Det lysner for de forsyningsramte netbutikker

Andelen af netbutikker med leveringsproblemer falder, men problemet påvirker fortsat mange.

Selv om flaskehalsene i de globale forsyningskæderne er blevet færre, så kan det stadig få negative konsekvenser for Black Friday og julesalget.

Det skriver Dansk Erhverv på baggrund af en medlemsundersøgelse.

De danske virksomheder har nemlig som stort set alle deres internationale konkurrenter været ramt af det internationale forsyningskaos, der blandt andet er opstået efter skibsblokaden i Suezkanalen, de mange nedlukninger i de store kinesiske havne og det eksplosivt voksende forbrug under coronakrisen.

Nu lysner det dog, viser en ny medlemsundersøgelse, som Dansk Erhverv har lavet.

I undersøgelsen svarer 37 procent, at de er delvist ramt af varemangel, mens 6 procent svarer, at de er voldsomt ramt. Det er en forbedring fra undersøgelsen i 1. kvartal 2022, hvor halvdelen var delvist ramt og hver tiende var voldsomt ramt.

- Selvom det stadig påvirker en del virksomheder, og blot hver tiende kan se sig selv helt fri for fragtproblemer, så er det en positiv udvikling, siger Jens Wedenborg, som arbejder med e-handel og logistik i Dansk Erhverv. Han vurderer, at udviklingen faktisk skyldes en anden udfordring: Den rekordlave forbrugertillid.

- Købelysten er mindre hos forbrugerne, og det påvirker selvfølgelig efterspørgslen, og det gør, at man kan få løst noget af den her fragtknude op.

Kan påvirke Black Friday og julesalg

Det kan dog blive et tveægget sværd, pointerer han.

- Lavere efterspørgsel fører til lavere produktion, og så kan vi igen få et leveringsproblem, hvis forbrugerne lige pludselig skruer gevaldigt op for forbruget.

Det øgede forbrug kan komme i forbindelse Black Friday og julen, der nærmer sig med hastige skridt, siger Jens Wedenborg.

- Hvis der bliver rigtig godt gang i salget, og vi eksempelvis ser flere nedlukninger i Kina, så kan nogle varer blive forsinket. Derfor er en god idé at begynde at overveje, hvilke varer man vil have på udsalg, og hvordan man kommunikerer eventuelle udfordringer til sine kunder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188