23948sdkhjf

Esbjerg Havn udvider militær kapacitet

Havnen skal kunne modtage flere militære forsyninger på kortere tid.

Krigen i Ukraine sætter nu synlige og permanente sport på Esbjerg Havn. I dag vil forsvarsminister Morten Bødskov (S) underskrive en koordinationsaftale med en række partnere, der betyder at Esbjerg Havn skal udbygges, så den bliver i stand til at modtage markant flere NATO-styrker og materiel på kortere tid.

Havnen skal ikke bare kunne opfylde Danmarks nationale behov, men også Danmarks NATO-allieredes behov for en transithavn ved Nordsøen.

Ifølge Forsvarsministeriet vil Morten Bødskov underskrive aftalen senere i dag på Esbjerg Havn, hvor der også vil blive afholdt et pressemøde om aftalen.

Ud over forsvarsminister Morten Bødskov deltager Miljøminister, Lea Wermelin, formand for Esbjerg Havn, Søren Gade, Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen, samt repræsentanter for Forsvaret og USA’s hær.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141