23948sdkhjf

Den nye E-flexer-færge Stena Estelle sejler snart

Ruten Karlskrona-Gdynia får et boost på kapacitet og effektivitet, når de to største E-Flexer færger indsættes på ruten i 2022.

Stena Lines nyeste tilføjelse til flåden – Stena Estelle – har allerede sejlet jorden halvejs rundt. Fra færgen blev bygget på et skibsværft i det østlige Kina, har den nemlig sejlet forbi både Singapore, Indien, Mellemøsten og Gibraltar, hvorefter den satte kurs mod Østersøen. Lige nu ligger Stena Estelle på skibsværftet Remontowa i Gdansk, hvor færgen får foretaget de sidste justeringer, så den er klar til at blive indsat i fast drift på ruten Gdynia-Karlskrona. Den første tur er planlagt til at finde sted d. 4. september med afgang fra Gdynia, og det er allerede nu muligt at booke sig ind på ture med den nye færge.

- Vi glæder os meget til at introducere vores nye færge Stena Estelle, som vil booste vores tilbud til både fragtkunder og passagerer. Denne helt nye færge er den mest moderne i vores flåde og er udovertruffen i kapacitet, effektivitet og servicedesign. Med nye færger som Stena Estelle og dens søsterskib Stena Ebba, som ankommer til Polen i november i år, åbner vi op for nye muligheder for udvikling af vores firma og ruten Gdynia-Karlskrona såvel som for at vores kunders forretninger kan vækste i denne del af Europa, siger Marek Kiersnowski, Trade Director Baltic Sea South, Stena Line.

Stena Estelle og søsterskibet Stena Ebba er de to største E-Flexer-færger, der nogensinde er blevet bygget, og de vil booste kapaciteten på ruten Karlskrona-Gdynia. Det 240 meter lange skib byder på 263 kabiner, god plads til 1.200 passagerer og en samlet fragtkapacitet på 3.600 lanemeter, hvilket betyder 15% mere plads til last sammenlignet med de nuværende E-Flexer-færger. Forbindelsen mellem Polen og Sverige er et pragteksempel på, hvordan Stena Line imødekommer den stadig stigende efterspørgel fra kunder i den sydlige og østige del af Østersøområdet. Stena Line har indtil nu foretaget markante inversteringer i en moderne flåde samt åbnet en hel nye rute mellem Nynäshamn i Sverige og Hanko i Finland.

Kort om Stena Estelle:

Planlagt til at blive indsat på ruten Karlskrona-Gdynia i september 2022

Længde: 240 meter

Dybgang: 6,4 meter

Bredde: 28 meter

Kapacitet: 3.600 lanemeter, 1.200 passagerer, 263 kabiner

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047