23948sdkhjf

Rønne Havn certificeret efter FN’s Verdensmål

Østersøhavnen tildeles certificering som første havn i Danmark.

Som den første havn i Danmark tildeles Rønne Havn nu en certificering inden for FN’s Verdensmål.

Det globale certificeringsselskab DNV har allerede certificeret havnen indenfor fire standarder: kvalitet, arbejdsmiljø, miljø og social ansvarlighed.

- Vi ønsker at tage samfundsansvar, for det er en helt naturlig del af vores måde at drive havn på. Vi lytter til og samarbejder med vores interessenter, og vi gør vores bedste for at levere den bedste og mest fleksible service, samtidig med at vi skaber rammer for vækst på Bornholm og i Danmark, siger Lars Nordahl Lemvigh, administrerende direktør i Rønne Havn.

Rønne Havn er den første havn i Danmark, som er blevet certificeret efter implementering af FN’s Verdensmål - også kaldet SDG’erne (Sustainable Development Goals).

- Rønne Havn A/S viser vejen ved ikke blot at arbejde integreret med FN’s verdensmål i deres måde at udvikle og drive havnen. De er nu også certificeret, så de kan vise over for omverdenen, at deres indsats ikke bare handler om nåle i jakkesættet og logomåtter. Certificeringen viser, at de sætter handling bag ordene. Det er godt gået og fremsynet, og helt sikkert noget andre virksomheder kommer til at efterfølge de kommende år, nu hvor det er besluttet at udvikle en international standard for certificering i FN’s Verdensmål, siger Kåre Appel Weng, der er salgschef i DNV Business Assurance i Danmark.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125