23948sdkhjf

Garbe etablerer nyt i Jena

Nyt logistikcenter til 48 mio. euro på eftertragtet placering.

Det tyske logistikejendomsudviklingsselskab Garbe Industrial Real Estate etablerer nyt logistikcenter i erhvervskvarteret i Bollberg nær Jena i Thüringen, Tyskland.

Centeret får et samlet areal på 35.000 kvadratmeter på en 65.000 kvadratmeter grund. Byggeriet er planlagt til at begynde i december 2022 og repræsenterer en investering på 48 mio. euro.

- En placering til et logistikcenter kunne næsten ikke være bedre, siger Adrian Zellner, medlem af direktionen hos Garbe Industrial Real Estate.

Han henviser til, at Hermsdorfer Kreuz-udfletningen, som forbinder motorvej A4 Bad Hersfeld - Dresden med A9 Berlin - München, er syv kilometer væk. Begge motorveje er blandt de vigtigste nord-syd- og vest-øst-akser i Tyskland. A4 løber stort set inden for synsvidde af erhvervsparken.

- Byen har gjort sig bemærket som en højteknologisk lokation. Både internationale koncerner og små og mellemstore virksomheder er repræsenteret i Jena, siger Adrian Zellner.

- Efterspørgslen efter udviklet jord er tilsvarende stor. Derfor besluttede vi at udvikle logistikcentret med henblik på fremtiden.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132