23948sdkhjf

7 af 10 flypassagerer er vendt tilbage

Svært at imødekomme stærk sommerefterspørgsel, lyder det fra IATA.

Nye tal fra den internationale luftfartsorganisation IATA viser, at antallet af globale flypassagerer steg med 76,2 procent i juni sammenlignet med samme måned 2021.

International trafik steg mest – med hele 229,5 procent mod juni 2021.

Globalt er passagertrafikken nu på 70,8 procent af før-covid niveauet.

- Efterspørgslen efter flyrejser er fortsat stærk. Efter to år med lockdowns og grænserestriktioner drager folk fordel af friheden til at rejse, hvorhen de kan, siger Willie Walsh, IATA’s generaldirektør.

- Sommerrejsesæsonen på den nordlige halvkugle er nu fuldt i gang, og forudsigelserne om, at ophævelsen af rejserestriktioner vil udløse en strøm af indestængt rejseefterspørgsel, er bekræftet. Samtidig har det vist sig udfordrende at opfylde denne efterspørgsel og vil sandsynligvis fortsat være det. Så meget desto større grund til at fortsætte med at vise fleksibilitet i forhold til reglerne for brug af slots. Europa-Kommissionens hensigt om at vende tilbage til det langvarige 80-20-krav er for tidligt, lyder det fra generaldirektøren.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079