23948sdkhjf

Blue Water udvider i Padborg

Concept Living afleverer 256 kvm præfabrikeret kontortilbygning til Blue Water Shipping.

Modulproducenten Concept Living by abc har netop opført en administrationsbygning på 256 kvm i Padborg for logistikvirksomheden Blue Water Shipping. Bygningen er en tilbygning til virksomhedens eksisterende afdelingskontor i Padborg, der blev bygget af Concept Livings søsterselskab ABC Pavilloner i 2007, og med den nye tilbygning har man derfor efterstræbt at matche det eksisterende byggeri.

Derudover har indeklima vægtet særligt højt.

Det skriver Concept Living by abc i en pressemeddelelse.

I Padborg var pladsen ved at blive trang efter en lang periode med medarbejdertilgang hos Blue Water Shipping. Den verdensomspændende logistikvirksomheds sønderjyske lokalafdeling, der i mere end 30 år har stået for at transportere frisk og frossen fisk fra danske kystbyer samt Skandinavien og Nordatlanten, har nemlig netop fået 256 ekstra kvadratmeter at boltre sig på.

Mere plads

Da virksomheden fik brug for mere plads, faldt valget på en præfabrikeret modulløsning fra den midtjyske modulproducent Concept Living, hvis søsterselskab ABC Pavilloner tilbage i 2007 leverede netop præfabrikerede moduler til den eksisterende administrationsbygning.

- Vi var meget tilfredse med resultatet og forløbet sidste gang, og vi var derfor ikke i tvivl om, at vi ville have en tilbygning i samme stil. Det har været en rigtig god og hurtig proces fra ordre i november til indflytning nu, og vi har haft en god dialog hele vejen igennem, hvor vi har kunnet følge med i processen og se, at der hele tiden skete noget. Alt i alt er vi utroligt glade for den ny tilbygning, siger Jan Kristensen, der er Equipment Manager hos Blue Water Shipping.

Den permanente modulløsning i to etager, der udgør kontortilbygningen, består af fire præfabrikerede moduler, som er fremstillet på Concept Livings egen fabrik i midtjyske Engesvang og efterfølgende transporteret til Padborg, hvor de er blevet monteret i forlængelse af de eksisterende kontormoduler.

Hele byggeprocessen fra ordre til indflytning har taget omkring otte måneder, og i tilbygningen er der gjort plads til cirka 20 medarbejdere mere end i den oprindelige kontorbygning.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.116