23948sdkhjf

Chaufførmanglen er stadig et markant problem

Selv om vognmændene har fået lettere ved at finde nye chauffører, så er det fortsat svært at fylde tomme chaufførsæder.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udgivet deres seneste undersøgelse af arbejdskraftmanglen for forskellige stillinger, herunder også for ”chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel,” der angives blandt de 40 stillingsbetegnelser, der har den største jobomsætning og mindst 10 surveysvar, og hvor der bl.a. måles på forgæves rekrutteringer og forgæves rekrutteringsrate.

Det oplyser DTL - Danske Vognmænd.

Ifølge DTL's opdaterede statistik med de seneste tal, der dækker rekrutteringsforsøg i perioden september 2021 til og med februar 2022, var der 3.720 forgæves rekrutteringsforsøg blandt chauffører, der gælder altså for de 6 måneder, dvs. i omegnen af 620 forsøg pr. måned i den seneste måling.

- Det ses, at kurven for den forgæves rekrutteringsrate blandt chauffører nu for alvor knækker, selvom manglen fortsat er på et højt niveau. De absolutte tal for antallet af forgæves rekrutteringer viser mest markant en nedgang i forhold til december-målingen., skriver pressechef Morten Lindbo.   /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079