23948sdkhjf

Frederikshavn optimerer færgehavnen

Positiv udvikling i godstrafik nødvendiggør optimering af logistikken.

Godstrafikken i Frederikshavn Havn er inde i en positiv udvikling, og det kommer til at præge havnen.

Ifølge Frederikshavn Havn arbejdes der derfor hele tiden på at optimere logistikken i forbindelse med de mange færgeafgange.

I juni 2020 åbnede DFDS en ny færgerute mellem Frederikshavn og Oslo. Det betyder, at to af verdens største færgerederier – DFDS og Stena Line – i dag opererer fra Frederikshavn. I den forbindelse er der opstået et behov for at øge antallet af opmarchpladser til DFDS og Stena Line, hvilket blandt andet løses ved at inddrage eksisterende vejareal og p-plads.

Ændringerne af trafikafviklingen på færgeområdet tager herudover afsæt i skærpede krav fra myndighederne omkring toldfaciliteter og ISPS. Disse forhold er også tænkt ind i det nye set up på færgehavnen.

- Der er rigtig mange interessenter involveret i et projekt som dette, og det har derfor også været en lang proces at få alle krav og ønsker til at gå op i en højere enhed. Vi synes, at vi er nået i mål med et rigtig flot midlertidigt setup, og nu glæder vi os bare til at få åbnet op, så brugerne kan få glæde og gavn af optimeringerne på færgehavnen. Vi er opmærksomme på, at der kan opstå udfordringer, når man foretager ændringer i trafikafviklingen, og det vil vi selvfølgelig løbende arbejde på at udbedre, siger Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør i Frederikshavn Havn.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125