23948sdkhjf

Grønt partnerskab fortsætter med at vokse

Otte markante virksomheder tilslutter sig Green Power Denmarks PtX-partnerskab.

Green Power Denmarks PtX-partnerskab byder velkommen til otte nye virksomheder og tæller dermed 40 markante partnere, som alle har store ambitioner inden for PtX. Blandt de nye partnere er aktører inden for flybranchen, der i stigende grad ser ind i en fremtid med grønne e-fuels som drivkraft.

PtX-området er i rivende udvikling, og så sent som i slutningen af maj lancerede EU en omfattende plan for at accelerere den grønne omstilling i Europa. Heri lå en klar tilkendegivelse af, at PtX-teknologier vil spille en ganske central rolle i den grønne omstilling, og af samme grund mere end fordoblede man målene for produktion af PtX-brændstoffer i Europa inden 2030.

I en dansk kontekst er der tilbage i marts måned lanceret en ambitiøs dansk brintstrategi, som indeholder mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i Danmark inden 2030, både til brug indlands og til eksport i Europa. De konkrete politiske mål skal bidrage til udviklingen og fremme af en markedsdrevet PtX-industri i Danmark.

I Green Power Denmark er hele værdikæden inden for PtX repræsenteret i organisationens PtX-partnerskab, som nu byder velkommen til otte nye partnere, der skal bidrage til at forløse potentialet i et dansk PtX-eventyr.

De nye partnere er Billund Lufthavn, DCC & Shell Aviation Denmark, rederiet DFDS, Eurowind Energy, Force Technology, Norwegian, Rønne Havn og Siemens Gamesa.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131