Tine Kirk. Foto: Carsten Lundager.

Hos brancheorganisationen Danske Havne kipper man med flaget over de mange mellemstatslige og inden- og udenlandske politiske ambitioner om at opføre store havvindmølleparker i den grønne omstillings navn.

Projekterne til søs vil skabe aktivitet og arbejdspladser både på havnene, i den bagvedliggende forsyningskæde og hos underleverandører.

Men med den hast, der lægges op til fra den danske regerings side, minder organisationens direktør nu om, at havnenes fysiske rammer skal nå at kunne følge med.

”Turbo på”

Brancheorganisationen Danske Havne, der siden 1917 har organiseret de danske erhvervshavne, er begejstret for regeringens nye planer om at sætte turbo på opførelsen af danske havvindmølleparker. Organisationen minder dog om, at det kræver sanering af tidsrammer og regler for at det kan lykkes.

- Vi er nervøse for, at alle de gode intentioner med energiøer, Nordsøerklæringer og nu turbo på flere Gigawatt dansk havvind forbliver intentioner. For der skal ryddes op i den tid, det tager at få diverse myndighedsgodkendelser. Jeg kan se, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ér opmærksom på, at der skal ”sættes turbo på”, som det udtrykkes. Jeg beder blot om, at han også er opmærksom på, at det ikke bare er den tid, det tager myndighederne at godkende nye havvindmølleparker, der skal forkortes med flere år, men også de nødvendige forandringer, der skal ske i havnene, siger Tine Kirk, direktør i Danske Havne.

Hun peger på, at både havnenes bassiner og sejlrenderne dertil skal uddybes, samt at der skal skaffes mere plads i havnenes bagland. Uddybninger og plads er helt nødvendige forudsætninger for, at skibe med de stadigt større havvindmølleelementer kan lægge til og sejle fra danske havne. Uddybningerne fordi skibe stikker stadigt dybere med de tungere elementer ombord, pladsen fordi elementerne til havvindmøllene foruden tungere også bliver længere og større.

- Vi ser ind i, at om kort tid produceres for eksempel på Odense Havn monopiles på op til 120 meter med en diameter på 15 meter. Det kræver plads bag havnenes kajer, både til produktions- og lagringsfaciliteter.

- Nedsæt kyndig taskforce

Havnene er centrale i hele processen, fordi der skal produceres og udskibes elementer til havvindmølleparkerne. Men serviceringen sker også til søs, så en række havne er beskæftigede som servicehavne for mandskab, der både varetager vedligehold og sikkerhed i parkerne på havet.

Men der kan være en tendens til at overse havnene lidt i hele den hektiske politiske proces, siger Tine Kirk.

- Vi så det med Nordsøerklæringen i Esbjerg, hvor EU-kommissionens formand rigtigt slog på, at godkendelses-processerne for vindmøller, der ofte kan tage syv-otte år, skal nedbringes til et-to år. En konsekvensbeslutning af det er, at hastigheden, bureaukratiet, om man vil, med at få godkendt uddybninger og havneudvidelser af offshorehavne også nedbringes tilsvarende. Det er politikerne nødt til at prioritere. Ellers står vi med en godkendt havvindmøllepark, der forsinkes, fordi havnene ikke kan levere. I værste fald klares opgaverne så fra udenlandske havne, som ministeren også peger på, med tab af danske arbejdspladser og vækst til følge. Og det vil ganske enkelt være for dumt, siger Tine Kirk.

Derfor foreslår hun en hurtigarbejdende taskforce, der skal bistå regeringen med at finde de sten, knaster og bureaukratiske uhensigtsmæssigheder, der spænder ben for processen. Taskforcen kan efter Danske Havnes mening stykkes sammen af sagkyndige, der arbejder med de her udfordringer til hverdag, i havnene, søfarten, kommunerne og i den samlede offshore-vindindustri.

- Vi bidrager hjertens gerne, ministeren skal bare sige til, tilføjer Tine Kirk.

/anga.