23948sdkhjf

Lettere adgang til godskørselstilladelser

Ny praksis om udstedelsen af buskørsel- og godstilladelser.

Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen har indgået et samarbejde, der skal løse udfordringerne i forbindelse med udstedelse af tilladelser og indregistrering af køretøjer.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra de to styrelser.

Det skal være nemmere for vognmænd og virksomheder, at få udstedt de nødvendige tilladelser til bus- og godskørsel. Derfor har Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen indgået et samarbejde, så en del af de udfordringer, der har været på området, bliver løst.

Det sker ved at ændre praksis for udstedelsen af bus- og godskørselstilladelser.

Fremover vil den nye praksis betyde følgende for henholdsvis buskørselstilladelser og godskørselstilladelser.

Godskørselstilladelser

Fællesskabstilladelsen udstedes fremover, når alle betingelser for godkendelse af virksomheden er opfyldt, bortset fra betingelsen i etableringskravet om indregistrering af mindst 1 køretøj. Indregistrering af køretøjet med anmærkning kan ske på baggrund af den udstedte fællesskabstilladelse.

Bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen udstedes, når Færdselsstyrelsen har oplysninger om, at køretøjet er indregistreret i motorregistret eller når overtagelse af et køretøj er dokumenteret ved indsendelse af købs-, leje- eller leasingkontrakt eller anden tilsvarende dokumentation. Den bekræftede kopi af fællesskabstilladelsen skal altid medbringes i køretøjet.

Motorstyrelsens nyhedsbrev om registrering af tilladelse til godskørsel for fremmed regning

 

Buskørselstilladelser

Fællesskabstilladelsen udstedes fremover, når alle betingelser for godkendelse af virksomheden er opfyldt, bortset fra betingelsen i etableringskravet om indregistrering af mindst 1 køretøj. Indregistrering af køretøjet med anmærkning om bussens anvendelse til erhvervsmæssig personbefordring kan ske på baggrund af den udstedte fællesskabstilladelse.

Bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen udstedes, når Færdselsstyrelsen har oplysninger om, at køretøjet er indregistreret i motorregistret eller når overtagelse af et køretøj er dokumenteret ved indsendelse af købs-, leje- eller leasingkontrakt eller anden tilsvarende dokumentation. Den bekræftede kopi af fællesskabstilladelsen skal altid medbringes i bussen.

Nyhedsbrev fra Motorstyrelsen om registrering af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078