23948sdkhjf

Vognmandsmægler bliver en del af DFM

Esbjerg-forsikringsmægleren AIE fusionerer med Forsikringsmæglerne DFM A/S.

Forsikringsmæglervirksomheden AIE fusionerer med Forsikringsmæglerne DFM A/S.

Det skriver AIE i en skriftlig meddelelse.

Det er mere end ti år siden, at tre transportassurandører fra Codan grundlagde AIE Insurance Brokers P/S. I de ti år, der er gået, er AIE vokset til syv forsikringsmæglere - hvoraf de fem er dedikeret til transport, en til vindmøller og en til landbrug.

AIE rådgiver og vejleder i dag over 900 kunder i ind- og udland.

”AIE bliver per 1. juni 2022 en del af DFM, hvorved vi bliver endnu flere dedikerede medarbejdere, der står klar til at hjælpe vores kunder. Den daglige kontakt til den personlige forsikringsmægler fortsætter uændret”, lyder det fra AIE.

”Alle forsikringsmæglere i AIE fortsætter deres kundebetjening fra hjemmekontorer over det ganske land. Den skadesbehandling, AIE har udført for kunderne, fortsætter også uændret, enten via mægleren eller via et skadeteam på hele fem personer ved DFM”.

DFM er langt fremme med elektroniske løsninger, der kan hjælpe kunderne med at opnå hurtigere overblik – blandt andet med mulighed for elektronisk anmeldelse af skader via en skades-app.

Disse muligheder vil tilgå alle kunder, når fusionen er en realitet.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132