Ny trailer til Ølsted og Allested
Lastas har leveret ny fireakslet Knapen walking floor trailer til Ølsted & Allested Vognmandsforretning.
Chassiset er opbygget på et selvbærende alu-chassis, kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil, aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion, for mindre egenvægt og større volumen.
Kassen er opbygget med sider af 3/2 mm tykkelse og 600 mm brede aluminiumssider som er fuldsvejst indvendigt, Special overkantsprofil med løbeskinne for aluminiums skillevæg, som har frigang over bund på cirka 100 mm, Cargo Floor CF 500 SL-C bundsystem med 8 mm alu. bundbrædder i glat udgave med CF betjening, bagdøre i alu-profiler med 3-trins stige under, monteret kost- og skovlbeslag.
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring, samt hæve-/sænkeventil. 1. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.
/anga.