P&O Ferries venter stadig på sikkerhedsgodkendelser
P&O Ferries Dover-Calais-færger ligger stadig underdrejet, fordi myndighederne stadig ikke har udstedt ny sikkerhedsgodkendelser efter rederiet opsigtsvækkende afskedigede 800 ansatte i midten af martsog erstattede dem med væsentligt billigere arbejdskraft fra bemandingsbureauer – blandt andet fra Cypern.
Så længe sikkerhedsgodkendelserne ikke foreligger kan færgerne ikke sejle. Det har ramt både passager, personbils- og lastbiltrafikken over Den engelske Kanal hårdt, da kunderne er henvist til at sejle med DFDS færger, der er det eneste alternativ på ruten.
Det er to færger, der endnu ikke er godkendt.
Det har næppe gavnet arbejdet med sikkerhedsgodkendelserne, at rederiet måtte fyre syv nyansatte medarbejdere, fordi de var mødt på arbejde med alkohol i blodet.
Den dramatiske og helt uvarslede afskedigelse af af P&O Ferries medarbejdere har vakt voldsom kritik fra både fagforeninger og politikere – på begge sider i det britiske parlament.
Rederiet har hævdet at massefyringen er nødvendig, hvis virksomheden skal overleve.
Seneste udvikling er, at P&O Ferries har bortvist syv nyansatte medarbejdere for druk.
Fyringen kommer på et tidspunkt, hvor sikkerhedsgodkendelserne stadig er en stor udfordring for rederiet. Bortvisningen har da også ført til fornyet kritik af rederiet, der er ejet af DP World.
En fagforeningsrepræsentant har opfordret P&O til at genansætte de næsten 800 afskedigede medarbejdere.
Det skriver TradeWinds. /Smir