23948sdkhjf

K. Hansen frasælger kranaktiviteter

Selskabet vurderer, at det ikke vil kunne ’danse’ med de store kranaktører.

K. Hansen Transport A/S i Vejen har besluttet at overhænde alle kranaktiviteter til BMS A/S.

Selskabet fortæller, at beslutningen er taget efter længere tids overvejelser. Baggrunden skal ses i, at krantransportområdet har rykket sig længere og længere væk fra selskabets kerneforretningsområder.

- Kranaktiviteter har været en del af vores DNA i rigtig, rigtig mange år, så det er derfor ikke uden en klump i halsen, at vi udskiller dette forretningsben. Vi har et godt kran-brand, vi har knalddygtige medarbejdere både som chauffører og disponering og vi har noget flot grej med gode kapaciteter, siger Jakob Wiborg Hansen, direktør i K. Hansen Transport.

- Men foran os ventede en hård opstigning for at nå de kranmæssige mål, som vi havde sat os. Og hertil er vores vurdering, at vi aldrig vil kunne ’danse’ med de store kranaktører, hvorfor en overdragelse til en af branchens bedste er vurderet som det bedste scenarie for medarbejdere og kunder, tilføjer direktøren.

Syv kran-medarbejdere og syv kranbiler med tilhørende efterløbere overdrages 1. maj 2022 til BMS A/S. Der er indgået en partnerskabsaftale med BMS A/S, hvor de fremadrettet – eventuelt i samarbejde med K. Hansen Transport A/S – kan løse de kranopgaver, som K. Hansen Transport fastholder.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078