23948sdkhjf

Grenaa Havn i nye ejendomsinvesteringer

Den østjyske havn køber 8.000 kvm. lagerfaciliteter af Rygaard-koncernen.

Grenaa Havn A/S køber og overtager per 1. maj 2022 en stor lager- og erhvervsbygning af Rygaard Transport & Logistic A/S.

Investeringen i den store lagerfacilitet kommer i naturlig forlængelse af de seneste års vækst på havnen, siger Henrik Carstensen, administrerende direktør i Grenaa Havn A/S:

- På Grenaa Havn oplever vi en stor interesse for vores faciliteter og kompetencer. Den efterspørgsel tilstræber vi hele tiden at kunne imødekomme. Investeringen i lager- og erhvervsbygningen er derfor en del af vores generelle fokus på at styrke vores koncept om attraktive lagermuligheder og arealer.

Tilknyttet lagerbygningen opgraderer Grenaa Havn nu også et havneareal på 8.500 kvadratmeter, der klargøres med ny belægning til brug for opbevaring af blandt andet gods og projektgods.

- Vi overtager bygningen med nogle lageraftaler, som selvsagt fortsat vil gælde. Herudover vil vores gode samarbejdspartner Rygaard Transport og Logistic stadig have deres administration i bygningen. Derudover har vi indgået en spændende, længerevarende lageraftale med en anden kunde, hvorfor vi er i fuld gang med at gøre dele af bygningen og arealerne klar til at denne kunde rykker ind per 1. maj 2022, fortsætter direktøren.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125