Svensk investor sælger ti ejendomme i Danmark
Den 1. marts gik handlen på 110.000 kvadratmeter danske logistikejendomme igennem. Ejendommene ligger i Jylland og Storkøbenhavn og udgør en betydelig del af Pristine Properties’ lager- og logistikejendomme i Danmark. Pristine Properties’ danske partner, Property House, har stået for opbygningen og udviklingen af porteføljen og har også eksekveret salgsprocessen.
Lejerne er primært større danske og internationale virksomheder som eksempelvis Antalis, Envases Europe og LM Windpower.
Colliers har formidlet salget af ejendommene til en international investor.
- Vi ønsker parterne tillykke med handlen, der understreger den markante efterspørgsel, som industri, lager- og logistikejendomme aktuelt oplever. Salgsprisen er derfor også på et niveau, som man ikke kunne have opnået for et par år siden, fortæller Anders Holm, der har fungeret som mægler og rådgiver for Pristine Properties og er partner i Colliers med base i Aarhus.
- Vi har rigtig god kontakt med de internationale investorer, der operer i Danmark, og det er især på de store transaktioner som den her, hvor de byder skarpt til og samtidig uden forbehold for finansiering, fortæller Anders Holm.
/anga.