Flot boks til F.P. Transport
Lastas leverer toakslet Kel-Berg.
Lastas har leveret ny toakslet Kel-Berg city bokstrailer til F.P. Transport ApS.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger samt underkøringskofanger og cyklistværn i begge sider.
Boksen er opbygget af 30 mm GRP/Plywood tag, sider i cirka 20 mm GRP/Plywood med 350 mm skurreliste i bunden, binderækker i 600 + 900 og 1.400 mm højde, monteret ZHD-lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade, pladebund og 34 pallers kasseopbygning.
Traileren er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring, lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system.
/anga.