FDE Fonden søger projekter
FDE Fonden søger endnu en gang ansøgere til at få del i fondens midler, som den uddeler til projekter inden for transport og logistik.
Fonden skriver:
”Mangler du økonomisk støtte til forskning og innovationsprojekter, der kan understøtte godstransport og logistik, som for eksempel inden for områder som ’klima og miljø’, ’digitalisering og automatisering’ og ’tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft’?
Har du ideer til projekter, der fremmer færdselssikkerheden i forhold til transport med lastbiler?
Ønsker jeres uddannelsesinstitution direkte rettet mod godstransport- og logistikområdet støtte inden for videnspredning/uddannelse i forhold til løbende udvikling af uddannelsernes indhold og udvikling af nye uddannelser?
Har du planer om projekter til at styrke erhvervets image eller historie, for eksempel fastholdelse af dansk landevejstransports historie eller seniorarrangementer for forhenværende indehavere/ledere af vognmands-/transportvirksomheder?
Eller har du kendskab til vognmænd, chauffører eller administrative medarbejdere i branchen, der på grund af færdselsuheld, alvorlig sygdom eller lignende er kommet i en trængt og ulykkelig situation?”.
FDE Fonden skriver, at hvis man kan svare ja til et af ovennævnte spørgsmål, bør man overveje at sende en ansøgning til FDE Fonden. Fristen for indsendelse af ansøgninger er den 31. marts 2022.
/anga.